Aalborg Håndbold

Træner stopper i Aalborg Håndbold

Stefan Madsen stopper til sommer som cheftræner i Aalborg Håndbold. På fem et halvt år han har ført klubben til tre danske mesterskaber

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:52

Efter mere end 10 år i klubben, heraf de seneste fem et halvt år i rollen som cheftræner, har Stefan Madsen valgt at stoppe samarbejdet med Aalborg Håndbold et år før kontraktudløb.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

Stefan Madsen stopper til sommer for "at søge nye veje i karrieren," som klubben formulere det.

Det fremgår, at det er efter Stefan Madsens ønske.

"Beslutningen om at stoppe blev i weekenden truffet endegyldigt efter samråd med Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen, hvorefter Aalborg Håndbold har valgt at efterkomme ønsket om at ophøre samarbejdet ved sæsonens udgang," skriver klubben i pressemeddelelsen.

- Jeg har nu haft det privilegie at være en del af klubben i rigtig mange år, både som assistent og cheftræner, og man er jo løbende i en proces, hvor man evaluerer sig selv, ligesom Jan og jeg gennem årene altid har haft en tæt dialog om tingenes tilstand, udtaler Stefan Madsen.

- På det seneste har tanken om at prøve noget nyt rumsteret hos mig, en tanke der voksede sig større og nu er blevet omsat til handling. Alle har brug for nye impulser med jævne mellemrum, det gælder både klubben, spillerne og i dette tilfælde mig selv.

- Efter den netop overståede periode med flere vigtige kampe har jeg derfor, efter samråd med min familie, valgt, at jeg efter sommerferien skal prøve kræfter med noget nyt. Hvor beslutningen tager mig hen, er endnu ikke afklaret, udtaler Stefan Madsen i pressemeddelelsen.

Med Stefan Madsen i spidsen har Aalborg Håndbold vundet tre danske mesterskab, to pokaltitler, tre Super Cup titler og stået i finalen i Champions League.

- Der er dog ikke noget jeg hellere vil, end at slutte min tid i Aalborg Håndbold med endnu et dansk mesterskab, samt forhåbentlig en plads ved Final 4 i Champions League, så jeg vil gøre alt for at slutte på bedste tænkelige vis, siger han.

Håber afløser er klar i løbet af kort tid

Hos Aalborg Håndbold er man begyndte at kigge efter en ny cheftræner, udtaler direktør Jan Larsen. 

- Som klub er vi heldigvis et sted, hvor vi selv mener, at vi som følge af vores set up og ressourcer, bør være en attraktiv destination for håndboldtrænere i det meste af verden. Derfor håber og tror vi også, at vi kan have en kompetent afløser klar i løbet af kort tid, siger han.

Aalborg Håndbold er i den hjemlige liga placeret på førstepladsen efter 22 spillerunder. Med fire spillerunder tilbage af grundspillet har klubben 39 point - fem point mere end Fredericia HK på andenpladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden