fodboldtransfer

AaB er på jagt efter flere forstærkninger

Nordjyske lancerer et nyt koncept, hvor vi forsøger at give dig et indblik i, hvad der sker hos AaB, Hobro og Vendsyssel i løbet af det igangværende transfervindue

Josip Posavec var kommet i overskud i AaB, men der ligger flere grunde bag skilsmissen med superligaklubben.
Josip Posavec var kommet i overskud i AaB, men der ligger flere grunde bag skilsmissen med superligaklubben. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 17:28

Det danske transfervindue er en sjov størrelse. Særligt i en slutrundesommer hvor markedet går og venter på, at slutrunden er forbi. 

Det betyder, at den drop-down-effekt, der kommer fra store handler i de største ligaer, ofte lader vente på sig, og det får den indvirkning på det danske transfermarked, at FC København eller FC Nordsjælland typisk skal vente længere på at finde ud af, om de varmeste salgsemner kan gå til de ønskede priser. 

Første bølge i det danske transfervindue er skyllet i land med nye spillere til flere klubber. 

Klubberne i de to bedste rækker er typisk gået i gang med træningen, og det er altid lig med et skifte i transfertankegangen hos de fleste klubber i Danmark. 

Nordjyskes transferblog

Det nordjyske transfervindue er kun lige begyndt, men der er allerede sket meget. Der kommer med garanti til at ske meget mere. Nordjyskes transferblog er et nyt tiltag, hvor vi forsøger at holde dig opdateret på det igangværende transfervindue, og samtidig forsøger vi at give flere detaljer om transfers, der allerede er gennemført.

De spillere, der indtil nu er landet i danske klubber, er typisk spillere, der har været scoutet grundigt. Nu venter næste bølge. Lige nu skal klubberne i gang med træningen. Det betyder, at vi i løbet af ganske få dage vil se flere spillere, der begynder at blive løst fra kontrakter, når de finder ud af, de ikke har en fremtid i den nuværende klub. 

Vi har allerede set Marco Ramkilde og Josip Posavec takke af hos AaB som følge af kontraktophævelser. Lad os i denne første udgave dykke ned i tilfældet Posavec. Så sent som onsdag formiddag ved AaB-træningen løb jeg på et par fans, hvor af i hvert fald den ene havde meget svært ved at se logikken i afskeden med kroaten. 

Der er flere årsager, der har gjort sig gældende i forbindelse med Posavecs ophævelse af kontrakten med AaB. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden