Travløb

Trav: Concorde fløj lavt igen

Asaa-hest var igen suveræn

Concorde var igen suveræn. Foto: Hesselborg Foto
Concorde var igen suveræn. Foto: Hesselborg Foto

Opdateret kl. 10:06

TRAVSPORT: En af Danmarks absolut bedste montéheste bor i Nordjylland lige uden for Asaa og hedder Concorde.

Mandag aften var Concorde til start på hjemmebanen Racing Arena Aalborg i selskab med sin ejer og faste makker i sadlen Marianne Mechlenburg. Trods 20 meters tillæg fra start var parret lynhurtige ud ad volten og kunne allerede tidligt i løbet presse sig frem til føringen.

Derfra anlagde Concorde et hårdt tempo, som gjorde det mere end svært for modstanderne. I opløbssvinget forsøgte Michelle Mønster angreb, men alt prellede af på Concorde, der ned gennem opløbet bare øgede forspringet og sejrede overlegent i 1.14,9/2160 meter voltestart.

- Jeg havde en god fornemmelse selvom Rocky PH og Michelle Mønster nærmede sig i sidste sving. Det er en god hest, men jeg havde sparet lidt kræfter, og jeg ved, han går igen, når jeg beder ham om det. Nu skal vi hjem og rette et par småting, så han er helt klar til montéløbet i Derbyweekenden den sidste weekend i august i København, forklarede en meget tilfreds Marianne Mechlenburg efter sejren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden