Triple bogey kostede dyrt for Martin Leth
Nordjyden fik en dårlig start på sidste af deling af Q-School
Opdateret kl. 16:20
GOLF: Den nordjyske golfspiller Martin Leth Simonsen spillede fredag den første af potentielt seks runder i forsøget på at ende blandt de 25 bedste i den sidste afdeling af den såkaldt Q-School, hvor spillerne kæmper om adgangskort til European Tour.
Nordjyden fik dog ikke nogen specielt god start, da han gik de første 18 huller i to slag over par og dermed ligger langt nede i feltet.
Især gik det galt på 17. hul, hvor nordjyden blev noteret for en triple bogey, efter han ellers havde fået indhentet to bogeys fra forni med birdies på de efterfølgende huller.
Men på 17. hul måtte han altså noteres for en syver, og selvom det blev til en birdie på sidste hul, så endte nordjyden som delt nummer 123 efter førstedagen.
Han kan dog glæde sig over, at han har tre dage til at rette op på den rådlige start, da cuttet ved turneringen i Spanien først foretages efter fire runder og ikke som normalt efter to. Herefter bliver de 70 bedste sendt videre i kampen om de 25 adgangskort.
Turneringen føres af en håndfuld spillere, der alle er fem slag under par - altså syv slag bedre end nordjyden - heriblandt er danske Benjamin Poke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.