Fodbold

Tuchel frygter for top-4 efter Chelseas formdyk

Fire point i fire kampe har barberet af afstanden til Chelseas forfølgere i kampen om top-4 i tabellen.

Thomas Tuchel er bekymret for sit mandskabs formkurve, med tanke på at man går ind i den afgørende fase af sæsonen, hvor de europæiske pladser skal fordeles i ligaen.
Thomas Tuchel er bekymret for sit mandskabs formkurve, med tanke på at man går ind i den afgørende fase af sæsonen, hvor de europæiske pladser skal fordeles i ligaen. Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Chelsea tabte søndag overraskende 0-1 til nedrykningstruede Everton i Premier League og bragte mere spænding ind i duellen om top-4-placeringerne, der giver Champions League-deltagelse.

Thomas Tuchels blåblusede London-hold har dermed kun hentet fire point i de seneste fire kampe i ligaen. Det giver ham dårlige nerver i forhold til kampen for en plads i Champions League i næste sæson.

- Jeg sagde for nogle uger siden, at jeg ikke følte mig tryg. Og vi må aldrig føle os sikre, siger træner Tuchel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Uanset om vi kæmper om guld, andenpladsen eller top-4, så er det aldrig nok at hente fire point på fire kampe.

Chelsea ligger nummer tre med 66 point for 34 kampe og ligger altså stadig til en plads i næste sæsons forjættede land.

I de seneste fire kampe har Arsenal på fjerdepladsen dog hentet ni point, mens Tottenham på femtepladsen har hentet syv point. De to London-rivaler har henholdsvis 63 og 61 point i tabellen.

Chelsea kan glæde sig over, at Tottenham og Arsenal skal mødes i tredjesidste spillerunde, hvor mindst et af boldene i hvert fald kommer til at smide point.

Alligevel er den tyske Chelsea-træner bekymret. Især over holdets manglende evne til at holde buret rent.

- I de seneste fire kampe er det lykkedes én gang, mod West Ham. Det er vores eneste sejr, og jeg er meget skuffet, lyder det fra Tuchel.

- I øjeblikket får vi ikke sejrene, når vi spiller godt og egentlig fortjener mere, og vi taber, når vi bare spiller okay. Det er en skidt kombination, siger Thomas Tuchel.

- Vi har svært ved at undgå store fejl for tiden, og det er derfor, vi kæmper med at skaffe resultaterne.

Holdet møder i sæsonens sidste fire kampe Wolverhampton (hjemme), Leeds (ude), Leicester (hjemme) og Watford (hjemme.

Derudover venter en FA Cup-finale mod Liverpool 14. maj.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden