AaB tæt på norsk midtbanespiller
Iver Fossum ser ud til at skifte Hannover 96 ud med superligaklubben
Opdateret 16. august 2019 kl. 10:36
FODBOLD: Meget skal gå galt, hvis ikke superligaklubben AaB snart præsenterer nordmanden Iver Fossum som forstærkning.
Den 23-årige centrale midtbanespiller er på kontrakt i Hannover 96, der i foråret rykkede ud af den tyske Bundesliga, men klubben oplyser, at man har givet ham lov til at tage til lægetjek i en anden klub.
Denne klub er ifølge NORDJYSKEs oplysninger identisk med AaB, som også den tyske avis BILD skrev tidligere torsdag. Sportsdirektør Allan Gaarde siger dog, at han ikke ønsker at kommentere på forlydendet.
Derfor er det indtil videre usikkert, om Iver Fossum får lov at gå på en fri transfer, eller om aalborgenserne må betale en transfersum.
Nordmanden kom til Hannover i vinteren 2016 fra Strømsgodset i hjemlandet, og her skrev han en kontrakt gældende til sommeren 2020.
Siden er det blev til 66 førsteholdskampe for midtbanespilleren. 37 bundesligakampe, 25 opgør i 2. Bundesliga samt fire pokalkampe. I disse opgør har han lavet to mål,
Iver Fossum står også noteret for 12 A-landskampe for Norge. Seneste indsats i nationaltrøjen var i Nations League-kampen på Cypern i november 2018, hvor han startede på banen, men blev udskiftet med Martin Ødegaard i pausen
Siden er han også røget ud i kulden i sin tyske klub, som han ikke har spillet for siden 9. februar, hvor han kom ind som indskifter mod Nürnberg. Så det er en spiller langt fra kampformen, AaB får, hvis handlen som ventet går igennem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.