Tysk Jammerbugt-ejer afviser konkurs: Pengene kommer
Klaus-Dieter Müller mener, at Spillerforeningen prøver at vende medlemmerne mod ham og 2. divisionsklubben
Opdateret kl. 19:13
FODBOLD: Selvom Spillerforeningen har bedt om at få begæret Jammerbugt FC konkurs, så får den ikke held med anmodningen til skifteretten. Det hævder 2. divisionsklubbens tyske ejer, Klaus-Dieter Müller.
- Vi kommer ikke til at gå konkurs. Jeg ved ikke, hvorfor det her skal køres sådan op. Jeg tror, Spillerforeningen prøver at presse mig og klubben. Det er bullshit, siger Klaus-Dieter Muller til Nordjyske.
Han påpeger med rolig stemme, at det i hans optik mest af alt er spil for galleriet, når Spillerforeningen kommer med den udmelding, som ramte offentligheden onsdag eftermiddag.
- Jeg har fortalt, at jeg agtede at betale det krav, jeg har modtaget fra dem. De penge kommer til at falde til den aftalte tid, så jeg kan ikke forstå den her snak om konkurs, siger Jammerbugt FC’s tyske klubejer.
Han har svært ved at skjule en stigende irritation over Spillerforeningen.
- Det virker som om, at de prøver at vende spillerne mod klubben og mig. Det må de godt blive ved med at prøve, men det får de ikke held med, lyder det fra Klaus-Dieter Muller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.