U19-drenge vinder stort

HF Mors U19 vandt uden at imponere tirsdag aften 

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

NYKØBING: Det var top mod bund tirsdag aften, da HF Mors hjemme tog imod Viborg FH i U19 Drengeligaen. Her viste HF Mors, hvorfor de ligger i toppen af rækken, da de vandt en sikker sejr på 35-24.

- Sidst vi mødte Viborg FH vandt vi med 17, så inden kampen talte vi en del om det mentale, og hvordan vi kunne levere en god og koncentreret indsats over 60 minutter, siger Lars Krarup, der er træner for HF Mors.

HF Mors fik en god start på kampen og var hurtigt foran 4-0. Gæsterne havde meget svært ved at spille sig igennem HF Mors defensiven, som lukkede godt af.

Men som første halvleg skred frem, faldt niveauet hos hjemmeholdet. Gæsterne fra Viborg FH spillede lange angreb, og det gjorde, at HF Mors spillerne indimellem blev utålmodige og ukoncentrerede.  Viborg FH havde dog stadig svært ved at få bolden i mål, og de to hold gik til pause ved stillingen 20-12.

- Anden halvleg blev lidt en sejtrækker. Vi var i kontrol, men vi lavede flere tekniske fejl og brændte flere chancer, siger Lars Krarup. 

Sejren var aldrig i fare for HF Mors i anden halvleg, men de trak ikke for alvor fra på måltavlen. Med syv minutter igen var HF Mors foran med seks, og gæsterne tog timeout. Her fik hjemmeholdet styr på taktikken, og i de sidste minutter begyndte spillet at hænge sammen.  

HF Mors endte med at vinde med 11 mål, 35-24.

- Vi fik de to pint, vi kom efter, men det blev aldrig sindsoprivende. Det ærgrer os en smule, fordi vi havde fokus på inden at levere en helstøbt indsat i begge halvlege, og det gjorde vi ikke, siger Lars Krarup.  

Kampfakta: 

Håndbold, U19 Drengeliga 

HF Mors

Viborg FH

Resultat: 35-24

Pause: 20-12

Mål: Magnus Norlyk 8, Victor Norlyk 7, Rasmus Houmøller 6, Malthe Bull 4, Victor Thomadsen 3, Kristoffer Vestergaard 3, Mikkel Zimmer 2, Mikkel Krogh 1 og Anders Toft 1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden