Udvisning kostede en perfekt start for Elitesport Vendsyssel
Elitesport Vendsyssel førte med fire ved pausen, men tabte i Skive
Opdateret 12. september 2020 kl. 10:30
HÅNDBOLD: Efter den første halve time så det ud til, at den nye nordjyske håndboldfusion Elitesport Vendsyssel var på vej tl at fortsætte den flyvende start på tilværelsen i 1. division.
Holdet var foran med 14-10 ved pausen på udebane mod Skive, der ligesom vendelboerne havde sejret i første spillerunde sidste weekend.
Men en udvisning til Casper Holmen efter bare 30 sekunder af anden halvleg viste sig at koste rigtig dyrt for Elitesport Vendsyssel.
Hjemmeholdet vandt nemlig de efterfølgende to minutter i overtal med hele 3-0, og kort efter kunne de også bringe balance i regnskabet til 14-14.
Topscorer Skive: Malte Bennedsgaard Justesen 7
Mål, Vendsyssel: Casper Holmen 5, Sebastian Andersen 4, Oliver Prince 3, Daniel Holmen 3, Christian Lykke Jensen 2, Mads Houmøller 2, Magnus Rasmussen 2, Mikkel Krogshede 1, Setfan Stolling Andersen 1, Nicolai Klinge 1
Udvisninger: Skive 3x2 minutter, Vendsyssel 4x2 minutter
Herfra blev det en tæt kamp mellem de to mandskaber, der fulgtes ad scoring for scoring, men hjemmeholdet endte med at trække det længste strå.
De kom foran med to mål, men vendelboerne fik udlignet til 23-23, inden Skive for alvor trak fra i kampens sidste otte minutter. Slutcifrene blev 29-24 til Skive.
Elitesport Vendsyssel ligger dermed med en sejr og et nederlag efter de to første kampe i rækken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.