Sport

Uefa fastholder israelske kampe på neutral bane trods våbenhvile

Israels landshold og israelske klubhold skal stadig spille internationale hjemmekampe i udlandet.

Da FC Midtjylland mødte Maccabi Tel Aviv i oktober, blev Europa League-opgøret spillet i Serbiens hovedstad.
Da FC Midtjylland mødte Maccabi Tel Aviv i oktober, blev Europa League-opgøret spillet i Serbiens hovedstad. Marko Djurica/Reuters

Selv om Israel og Hamas har indgået en våbenhvile, der i første omgang er sat til at vare i 84 dage, kommer israelske fodboldhold næppe til at spille internationale kampe hjemme i Israel lige foreløbig.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at forbundet trods våbenhvilen holder fast i, at israelske holds hjemmekampe skal spilles på neutral bane i udlandet.

- Vi gør opmærksom på, at Uefas afgørelse, om at alle israelske hjemmekampe skal spilles på neutral bane, stadig er gyldig.

- Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver Uefa til NTB.

I en norsk kontekst er spørgsmålet interessant, fordi nordmændene 25. marts skal spille ude mod Israel i VM-kvalifikationen. Siden krigen brød ud, har Israels landshold spillet sine hjemmekampe i Ungarn.

Norges Fodboldforbund (NFF) har ikke modtaget besked om, at det er på vej til at ændre sig.

- Det er glædeligt, at der endelig er opnået våbenhvile, men det er for tidligt at sige, om det får konsekvenser for vores udekamp mod Israel i marts. Vi har ikke modtaget information om, at kampen skal spilles i Israel, og det er vanskeligt at spå om, hvordan situationen udvikler sig.

- Uanset hvad må spillernes sikkerhed være højeste prioritet. Vi følger situationen nøje, og vi har dialog med Uefa og de norske myndigheder frem mod kampen, siger NFF-generalsekretær Karl Petter Løken til NTB.

I efteråret mødte FC Midtjylland israelske Maccabi Tel Aviv på udebane i Europa League, og opgøret blev spillet i serbiske Beograd.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden