Fodbold

Uheldig FCM-angriber misser resten af sæsonen med skade

Junior Brumado pådrog sig en alvorlig muskelskade mod Brøndby og kommer ikke på banen mere i denne sæson.

Junior Brumado måtte bæres fra banen på Brøndby Stadion efter sit solouheld.
Junior Brumado måtte bæres fra banen på Brøndby Stadion efter sit solouheld. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands nye træner, Albert Capellas, kommer ikke til at råde over angriberen Junior Brumado i resten af denne sæson.

Brasilianeren kom til skade i et solouheld på Brøndby Stadion i mandags, og undersøgelser har vist, at skaden er alvorlig.

- I mandagens kamp mod Brøndby IF kom angriberen til skade igen, og nu venter en lang pause. Brumado har pådraget sig en muskelskade, der holder ham ude resten af sæsonen.

- Alle i FC Midtjylland ønsker Junior en god genoptræning, skriver FCM på sin hjemmeside.

Junior Brumado har generelt haft et uheldigt år. Han gik glip af de sidste kampe i sidste sæsons mesterskabsspil, efter at han pådrog sig en knæskade midt i maj.

I fjerde spillerunde i den nye sæson fik han comeback på midtjydernes førstehold i 3-3-dramaet mod Lyngby, men nåede kun tre kampe, inden den var gal igen.

Den 23-årige angriber har spillet for FC Midtjylland siden 2019 - dog med en kort afstikker på leje i Silkeborg.

Det er foreløbig blevet til 13 scoringer i 68 kampe i den bedste fodboldrække.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden