Golf

Ung Aalborg-golfer imponerede på hjemmebane

Hamish Brown blandede sig i toppen, da Ecco Touren landede i Aalborg

GOLF: Aalborg Golf Klubs Hamish Brown leverede en flot indsats på hjemmebane ved Ecco Tour-turneringen Thisted Forsikring Championship.

Den unge aalborgensiske amatør gik finalerunden i 70 slag - ét under banens par - og sluttede på en delt fjerdeplads. Dermed fik han karrierens bedste resultat på Ecco Touren og blev bedste dansker.

Hamish Brown var fem slag fra sejren, som svenske Alexander Wennstam løb med på Aalborg-banen.

- De sidste par uger har jeg set på, hvordan banen ville blive. Jeg satte mig som mål at være i den sjove ende inden fredag og se, hvad det kunne blive til. Jeg kunne godt have gjort det bedre på sidstedagen, men det er en fin præstation, siger Hamish Brown til golf.dk.

Næstbedste nordjyde i turneringen blev Brønderslevs Jakob Kollerup på en delt ottendeplads, mens Malthe Tandrup Laustsen (også Brønderslev) sluttede som en delt nummer 21.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden