Fodbold

Ung angriber sender Juventus mod toppen i Serie A

Takket være et mål af Moise Kean vandt Juventus 1-0 over Verona i Serie A og kom op på fem sejre i træk.

Moise Kean efter sin scoring mod Verona.
Moise Kean efter sin scoring mod Verona. Jennifer Lorenzini/Reuters

Opdateret kl. 22:41

Juventus begynder efterhånden at ligne sig selv igen.

Efter en skidt 2021/22-sæsonen og en sløj indledning på denne er den italienske storklub kommet op i gear.

Torsdag tog Juventus sin femte sejr i træk i Serie A, da det på udebane mod Verona blev til en sejr på 1-0.

Kampens ene mål blev scoret efter en time af 22-årige Moise Kean. Den unge angriber forsøgte at vippe bolden over Verona-målmand Lorenzo Montipo og lykkedes også delvist med det.

Montipo fik hånden på, men kunne ikke forhindre, at bolden endte i målnettet.

Juventus holdt fast i sin føring, selv om det i slutfasen blev en smule spændende, da backen Alex Sandro, kort efter at være blevet skiftet ind, blev udvist.

Med sejren sprang Juventus op på fjerdepladsen i Serie A med 28 point. Det er ti færre, end topholdet Napoli har, og et mere end Inter og Atalanta, der på femte- og sjettepladsen har 27 point.

Lazio hoppede senere torsdag aften op på andenpladsen med en 1-0-sejr over Monza, der sendte Christian Gytkjær på banen med små 20 minutter tilbage.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden