Sport

Uruguay slider sig til uafgjort trods dominans mod Saudi-Arabien

Maximiliano Araujo sikrede Uruguay 1-1, efter at holdet havde presset Saudi-Arabien i bund efter pausen.

Maximiliano Araujo sørgede for 1-1 til Uruguay, efter at sydamerikanerne i det meste af anden halvleg havde jagten en udligning mod Saudi-Arabien.
Maximiliano Araujo sørgede for 1-1 til Uruguay, efter at sydamerikanerne i det meste af anden halvleg havde jagten en udligning mod Saudi-Arabien. Lars Baron/Ritzau Scanpix

Uruguays landshold havde chancer til en storsejr, men sydamerikanerne måtte natten til tirsdag dansk tid nøjes med uafgjort mod Saudi-Arabien ved VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico.

Maximiliano Araujo sikrede Uruguay det ene point i Miami, da han i slutningen af anden halvleg udlignede til slutresultatet 1-1.

Saudi-Arabien tog føringen kort før pausen, da Abdulelah Al Amri var hurtig over bolden tæt foran mål.

I første omgang fik Uruguays målmand Fernando Muslera blokeret et hovedstødsforsøg i forbindelse med et saudiarabisk hjørnespark, men bolden sprang ud i fødderne på Al Amri.

Forsvarsspilleren var hurtigt henne ved bolden og fik prikket den over målstregen.

Anden halvleg bød på et vedvarende pres fra Uruguay, men Saudi-Arabiens spillere kæmpede heroisk for at skabe en overraskelse.

Med ti minutter tilbage af kampen slap heldet op, og sydamerikanerne kom fortjent på måltavlen.

Bolden blev slået ind i feltet, hvor Federico Vinas headede mod mål. Forsøget blev i første omgang afværget af Mohammed Al Owais i Saudi-Arabiens mål, men faren var ikke overstået.

Maximiliano Araujo opsnappede bolden og sørgede for udligningen til 1-1.

Uruguay havde hele 28 afslutninger i opgøret, mens Saudi-Arabien blev noteret for syv.

Samtlige fire hold i gruppe H har et enkelt point, efter at holdene har været på banen en enkelt gang.

Mandag aften spillede Spaniens favoritter overraskende 0-0 mod Kap Verde.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden