Fra 2031 bliver det nemlig ulovligt at købe og sælge det gummigranulat, der fyldes på de kunstige fodboldbaner, så de minder mest muligt om græsbaner.

Og tiden er knap, hvis norsk fodbold ikke skal stå uden løsning om seks år.

Det mener Lise Klaveness, der er præsident i Det Norske Fodboldforbund (NFF). Det kan derfor kun gå for langsomt med at få sikret statslig finansiering til den store omstilling, der venter.

- Det kræver en mobilisering at få etableret en ny ordning, som skal gå over statsbudgettet. Det kræver, at der føres en aktiv politik for at løfte fodboldens kraft som folkesundhedsarena i de næste ti år. Den er truet, siger Klaveness.

Det er EU-Kommissionen, der har besluttet, at køb og salg af gummigranulat skal forbydes. Det er sket, fordi man vil mindske forurening med mikroplast.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB vil det koste 7,35 milliarder norske kroner - cirka 4,7 milliarder danske kroner - i løbet af de næste 12 år at udskifte gummigranulatet med et mere miljøvenligt alternativ.

- Udfordringen er ekstrem. Vi ved, at gummigranulat er en miljøudfordring. Vi bakker op om det, men det kan ikke være på bekostning af børn og unges deltagelse, siger Lise Klaveness.

I Norge er der valg til Stortinget, det norske parlament, til september. Og Lise Klaveness kommer til at måle partierne på deres vilje til at arbejde for at finde en løsning på problemet og en måde at finansiere omstillingen på.

I Norge har man blandt andet testet sand, bark, kork og kokos som erstatning for gummigranulat. Med varierende held, lyder det.

Mandag mødtes Lise Klaveness med klima- og miljøminister Andreas Bjelland Eriksen, som er med på, at der skal findes en løsning, så "folk kan deltage i breddeidrætten på en god måde i fremtiden".

I slutningen af 2024 var der næsten 1800 kunstgræsbaner i Norge, hvor hovedparten af klubberne i Eliteserien spiller på kunstgræs.

Til sammenligning var der i 2023 cirka 400 kunstgræsbaner i Danmark, hvor to klubber i Superligaen har hjemmebane på kunstgræs.

/ritzau/