Gudme

Utilgiveligt Vendsyssel-nederlag på Sydfyn

Cheftræner Kent Ballegaard var skuffet efter Vendsyssels 23-24 nederlag i Gudme og kalder pointtabet utilgiveligt

Venstrefløjen Anna Lillesø scorede to gange, da Vendsyssel tabte til Gudme HK. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Venstrefløjen Anna Lillesø scorede to gange, da Vendsyssel tabte til Gudme HK. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 19:44

HÅNDBOLD: Engang i mellem er det nødvendigt ikke at lægge fingre imellem, og det gjorde en skuffet Kent Ballegaard bestemt heller ikke, da Vendsyssel søndag tabte 23-24 på udebane mod Gudme HK. Nordjyderne havde muligheden for at opbygge sig en større føring allerede tidligt i kampen, men formåede ikke lægge afstand til fynboerne. I stedet blev det en tæt kinddans til slutfløjtet.

- Det er samme historie som mod Hadsten. Vi havde chancerne, men var ekstremt dårlige i modgang. Vi manglede noget attitude og manglede at vise, at det her vil vi bare, sagde cheftræneren.

Vendsyssel har ambitioner om at blande sig i toppen af kvindernes 1. division, og så må man altså ikke komme hjem fra Sydfyn uden pointmæssigt afkast, mente Ballegaard.

- Gudme må bare ikke blive et problem. Vi tabte til et juniorhold, der var klogere end os. Det er utilgiveligt og et dumt sted at smide to point, lød det fra Vendsyssel-træneren.

Med nederlaget ligger Vendsyssel Håndbold fortsat på syvendepladsen i 1. division.

FAKTA

Gudme HK - Vendsyssel Håndbold 23-24 (12-12)

Vendsyssel: Mette Bejder 5, Lisa Frey 4, Natascha Wollesen 3, Sofie Nielsen 3, Anna Lillesø 2, Ida Andersen 2, Cecilie Thermansen 2, Sara Madsen 1, Natasja Ørgaard 1

Udvisninger: Gudme 3, Vendsyssel 4

Stillinger undervejs: 1-3, 5-5, 8-10, 12-12, 15-14, 21-18, 21-20, 23-24

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden