Van Aert smadrede Mørkøvs håb: Vidste det ville blive svært

Michael Mørkøv måtte se en mulig massespurt forsvinde i etapevinder Wout van Aerts kølvand.

Wout van Aert var ustoppelig, da han fik slået hul til sprinterne på 4. etapes sidste stigning. <i>Gonzalo Fuentes/Reuters</i>

Wout van Aert var ustoppelig, da han fik slået hul til sprinterne på 4. etapes sidste stigning. Gonzalo Fuentes/Reuters

Han havde håbet på en mulighed for at brillere i massespurten, men Michael Mørkøv måtte se Wout van Aert tage pippet fra alle sprintere på 4. etape af Tour de France.

Van Aert stak af på den sidste bakke 11 kilometer fra mål, og derfra kunne rivalerne kun skimte bagdelen af den flyvende belgier.

Mørkøv og hans Quick-Step-holdkammerater måtte se en dyrebar spurtmulighed forsvinde i etapevinderens støvsky.

- Jeg vidste godt, at det ville blive svært at få en massespurt ud det her. Jeg havde håbet på det, og hvis der havde været mere modvind, havde det nok været nemmere at komme ind til en spurt, siger Mørkøv.

Selv havde han svært ved at hænge på op ad stigningen og måtte have et hurtigt resume af afslutningen efter at være kommet over stregen.

- Det var en sindssygt hård etape. Jeg havde rigeligt at gøre med at få kæmpet mig frem i feltet. Den sidste stigning var ret hård, og der røg jeg af sammen med blandt andre Dylan Groenewegen og hans hold (BikeExchange, red.).

- Jeg håbede, at jeg kunne komme tilbage sammen med dem, men jeg kunne høre på radioen, at van Aert var kørt afsted, siger Michael Mørkøv.

Nu kommer der formentlig til at gå en rum tid, før han igen får chancen for at lave sit berømte leadout for Fabio Jakobsen.

Efter onsdagens brostensræs venter syv etaper på stribe med afslutninger op ad bakke.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Dreng mistede del af finger på skolens legeplads
Luk