Sport

Van der Poels Tour-optakt forstyrres efter mountainbikestyrt

Mathieu van der Poel styrtede voldsomt i et mountainbikeløb søndag i Tjekkiet og brækkede håndleddet.

Hollandske Mathieu van der Poel kom galt afsted på mountainbiken i et løb i Tjekkiet søndag. (Arkivfoto).
Hollandske Mathieu van der Poel kom galt afsted på mountainbiken i et løb i Tjekkiet søndag. (Arkivfoto). Lubos Pavlicek/Ritzau Scanpix

Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poels forberedelser til sommerens Tour de France har lidt et knæk.

Søndag styrtede Alpecin-rytteren i et mountainbikeløb i den tjekkiske by Novo Mesto, og de efterfølgende undersøgelser har vist et et lille brud på håndleddet.

Det skriver Alpecin-holdet på det sociale medie X.

Planen var, at van der Poel skulle køre det franske optaktsløb Critérium du Dauphiné, men den deltagelse er nu i fare.

- Skaden vil blive evalueret yderligere i løbet af den kommende uge. Yderligere undersøgelser i slutningen af ugen vil formentlig give mere klarhed om hans (van der Poel, red.) program og mulige deltagelse i Critérium du Dauphiné, skriver holdet.

Det franske optaktsløb køres fra 8. til 15. juni.

Inden da skulle van der Poel have været på højdetræningslejr i franske La Plagne, men i første omgang glipper hollænderen de første dage i højderne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden