Aalborg

Vanvittigt drama: Aalborg Håndbold er tilbage

Aalborg Håndbold vandt 32-31 over GOG på et mål tre sekunder før tid

Janus Smarason i gennembrud
Janus Smarason i gennembrud

Opdateret 09. juni 2019 kl. 10:52

HÅNDBOLD: De fleste havde dømt Aalborg Håndbold ude efter den første DM-finale hjemme mod GOG. Fynboerne vandt 33-30, og Aalborg Håndbold skulle derfor vinde torsdag aften på Sydfyn for at sikre sig en tredje kamp.

Det lykkedes - med mindst mulig margen. Sejren på 32-31 kom således i hus på en scoring af Magnus Saugstrup sølle tre sekunder før tid - og så kunne jublen bryde løs i den nordjyske lejr.

Aalborg Håndbold leverede en flot kamp - og det holdt hele vejen, selvom der blev slidt meget på en lille håndfuld stamspillere.

Det lykkedes før pausen at lukke godt ned for GOG-skytterne Lasse Møller og Niclas Kirkeløkke, der gjorde som det passede dem i det første opgør i Aalborg. Samtidig sprudlede især Henrik Møllgaard og Sebastian Barthold i Aalborgs angreb, så ved pausen var nordjyderne foran med 14-12.

Momentum tippede over til hjemmeholdet i starten af anden halvleg, og et par gange var GOG foran med tre mål. Det rystede dog ikke Aalborg.spillerne, der holdt hovederne kolde trods en ekstremt intens kulisse.

Og forløsningen kom altså til allersidst.

DM-guldet skal derfor placeres i en tredje kamp, der spilles på søndag i Aalborg

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden