VEB var tæt på at få et æg
Vendelboerne var tæt på knockout i Gentofte, men tabte "kun" med 3-6
Opdateret kl. 08:10
BADMINTON: Vendsyssel Elite Badminton tabte skuffende med 3-6 i torsdagens udekamp mod Gentofte i Badmintonligaen. VEB balancerede på randen af en regulær knockout, da stillingen var 5-0 til hjemmeholdet, men en fin afslutning reddede lidt af æren.
VEB tabte begge mixeddoubler. Cheryl Seinen/Robin Tabeling blev slået 16/21, 11/21 af Christine Busch Andreasen/Kasper Antonsen, mens Debora Jille/Niclas Nøhr tabte 13/21, 21/15, 15/21 til Line Christophersen/Frederik Colberg.
I anden damesingle mødte VEB's Lianne Tan Gentoftes 18-årige svensker Edith Urell. VEB-spilleren er nr. 38 på verdensranglisten, mens svenskeren er helt nede som nr. 320. Det er dog en placering, som intet fortæller om hendes styrke. Ved U20-EM i november 2020 vandt hun to sølvmedaljer, blandt andet i damesingle.
Når det er sagt, var det en kamp, som VEB forventede at vinde, og den rutinerede belgier havde da også flere matchbolde, inden hun tabte 17/21, 21/13, 20/22.
Cheftræner Allan Kolbro Nielsen ærgrer sig over nederlaget i anden damesingle, men er direkte bekymret over de to nederlag i mixeddoublerne.
- Vi mangler meget i mixeddouble. Her er vi virkelig nødt til at stramme op, hvis vi skal med i Final 4, udtaler VEB-træneren.
VEB spiller igen tirsdag 7. september hjemme mod Greves bundhold. Der er kampstart kl. 18.00 i Arena Nord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.