Tredje sejr i træk: Vejgaard har reddet livet i 2. division
Vejgaard hentede sin tredje sejr i træk, da FC Sydvest blev slået 2-0
Opdateret kl. 16:13
FODBOLD: Amatørerne fra Vejgaard Boldspilklub har sikret sig endnu en sæson i 2. division. Sådan er status, efter at holdet lørdag eftermiddag vandt hjemmekampen mod FC Sydvest med 2-0. Begge mål blev sat ind af Lasse Lund Storvang - det sidste på straffespark kort før tid
Vejgaard fik udvist Mathias Hede Mortensen med 20 minutter tilbage, da han blev præsenteret for sit andet gule kort. I slutfasen fik FC Sydvest også udvist en spiller. Sejren er den tredje i træk for formstærke Vejgaard, og det var nok til overlevelse, fordi andre resultater på dagen faldt ud til Vejgaards fordel
- Det har været en fantastisk sæson for os, og jeg kan kun endnu engang rose mine drenge for en fantastisk præstation. I næsten alle kampe har de leveret en koncentreret og stenhård arbejdsindsats. Vi er utroligt svære at spille imod, og til tider spiller vi også flot fodbold, siger cheftræner Christian Flindt Bjerg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.