Vendsyssel FF

Vendsyssel dummede sig til slut i Vejle

Johnny Mølbys mandskab halser nu otte point efter oprykningspladsen i NordicBet Ligaen

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Vendsyssel FF mistede søndag et stort skridt i oprykningskampen i NordicBet Ligaen (1. division), da Vejle på hjemmebane vandt duellen mellem de to superliganedrykkere med 1-0.

Kjartan Finnbogason blev matchvinder i en kamp, der ellers længe lignede en retfærdig nullert. I det 87. minut pressede islændingen sig foran Andreas Kaltoft tæt under mål og ekspederede et indlæg i nettet til stor begejstring for de 3319 tilskuere i Nørreskoven.

Vejle var i første halvleg det mindst dårlige mandskab, men de kom kun til chancer, når Vendsyssel sløsede i opspillet. Her havde især Lasse Steffensen en uheldig dag.

En skæv clearing fra netop Steffesen gav Kjartan Finnbogason Vejles største chance midtvejs i første halvleg, men islændingen helkiksede også sin flugtning tæt under mål.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vejle Boldklub mod Vendsyssel FF i Nordicbet Ligaen. Foto Lars Pauli

Lasse Steffensen var dog også Vendsyssels farligste mand i den modsatte ende. Her testede han Vejle-keeper Indy Groothuizen med en fin flugtning efter en dødbold.

Vendelboerne var til gengæld bedst i anden halvleg, hvor Jelle van der Heyden tidligt sendte et langskud snert forbi mål efter fint opspil.

Endnu farligere blev det i det 67. minut, da Emmanuel Ogude spillet ét-to med Al Messaoud i højre side af feltet og siden huggede på ydersiden af stolpen.

Vejles kom først mod slutningen til muligheder. I det 87 minut kom Sergiy Gryn fri i venstre side af feltet, men han sparkede snert forbi første stolpe. Sekunder senere scorede Kjartan Finnbogason sejrsmålet.

Med nederlaget halser Vendsyssel FF nu otte point efter netop Vejle, der sammen FC Fredericia topper landets næstbedste række. Kun ét hold rykker op i Superligaen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst