Vendsyssel FF sender midtbanemand til ligarivalerne

Efter fire år i klubben siger Vendsyssel FF farvel til Mikkel Wohlgemuth

Mikkel Wohlgemuth forlader Vendsyssel, hvor han har tilbragt fire år. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Mikkel Wohlgemuth forlader Vendsyssel, hvor han har tilbragt fire år. Arkivfoto: Henrik Bo

VENDSYSSEL:Den 27-årige midtbane Mikkel Wohlgemuth er fortid i Vendsyssel FF. 

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. 

Mikkel Wohlgemut skifter fra dags dato til ligarivalerne fra FC Fredericia. 

- Det er en stor profil og en fantastisk personlighed, vi tager afsked med. Mikkel har altid ydet en fremragende indsats til både træning og kamp, ligesom hans fantastiske humør og positive indstilling har gjort ham til kulturbærer i truppen, siger Søren Henriksen, sportschef i Vendsyssel FF. 

Det 27-årige midtbaneanker har været i klubben siden 2018 og er noteret for 78 kampe for klubben. I den netop afsluttet sæson var han på banen i 27 kampe, hvor han bidrog med to mål. 

- Han har haft stor betydning for sammenholdet i truppen, og det var helt naturligt, at Mikkel skulle være viceanfører. Hans store menneskelige egenskaber gjorde ham til et naturligt samlingspunkt, og han har altid været med til at skabe stemning i truppen, ligesom han har været fantastisk til at tage hånd om nye spillere, og få dem til at føle sig velkomne, siger sportschefen, der sammen med resten af klubben ønsker Mikkel Wohlgemuth held og lykke i FC Fredericia. 

Mikkel Wohlgemuth havde kontrakt med Vendsyssel FF til sommeren 2023. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk