Vendsyssel FF siger farvel til målmand - finder afløser i Nordjylland
Nicolai Flø er færdig hos vendelboerne, efter en tid, der blandt andet bød på oprykning til Superligaen
FODBOLD: Det har længe ligget i kortene, at Nicolai Flø var i gang med sin sidste sæson i Vendsyssel FF, og tirsdag blev det officielt, at målmanden denne sommer forlader 1. divisionsklubben transferfrit.
Nicolai Flø kom til Vendsyssel FF fra Silkeborg i 2016 og nåede 78 førsteholdskampe for vendelboerne. Han var med til at spille klubben op i Superligaen, men mistede siden sin plads til Peter Friis Jensen.
- Det er naturligvis vemodigt, at skulle sige farvel til den klub og den dagligdag, jeg har haft gennem de sidste fire år. Det har været en lærerig periode med mange indtryk på og udenfor banen, siger den 24-årige Flø i en pressemeddelelse.
Vendsyssel FF har allerede sikret sig afløseren i form af 24-årige Emil Kobberup, der kommer fra Jammerbugt FC i 2. division.
– Jeg følte, at tidspunktet var det rette til et skifte. Jeg har fået rigtig meget med i bagagen fra Jammerbugt FC og håber nu at kunne gøre mig gældende i forhold til spilletid i Vendsyssel FF, siger Emil Kobberup til klubbens hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.