Badminton

Vendsyssel gjorde kort proces og er klar til guldkamp

Vendelboerne spillede sig onsdag aften videre til klubbens første DM-finale nogensinde

Victor Svendsen vandt sikkert 1. herresingle for Vendsyssel med en sejr i to sæt over Rasmus Messetschmidt.
Victor Svendsen vandt sikkert 1. herresingle for Vendsyssel med en sejr i to sæt over Rasmus Messetschmidt. Arkivfoto: Jung Yeon-je /AFP/Ritzau Scanpix

BADMINTON: Hidtil har bronzemedaljer været det bedste udbytte for Vendsyssel Elite Badminton, men den præstation er de nu sikre på at overgå.

Onsdag aften spillede vendelboerne sig sikkert i klubbens første DM-finale med en 5-1-sejr over Værløse ved Final4 i Brøndby Hallen. Dermed er de klar til guldkampen torsdag aften, hvor Højbjerg venter. Aarhusianerne slog i deres semifinale Skovshoved med 5-2.

Vendsyssel fik ellers en dårlig start på semifinalen mod Værløse, da mixed doublen Mathias Christiansen og Cheryl Seinen tabte deres kamp i tre sæt. Siden var marginalerne med holdet i den anden mixed double, hvor Robin Tabeling og  Debora Jille vandt 21-18 i tredje sæt og udlignede til 1-1 i holdmatchen.

Siden begyndte tingene for alvor at rulle Vendsyssels vej. Kirsty Gilmour vandt sin damesingle i tre sæt, og siden satte Beiwen Zhang, Victor Svendsen og Magnus Johannesen trumf på med sikre sejre i to sæt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden