Vendsyssel Håndbold ydmygede Roskilde i storsejr
Vendelboerne bragte sig foran fra start og så sig ikke tilbage igen
Opdateret kl. 18:00
HÅNDBOLD: Vendsyssel Håndbold sikrede sig lørdag suverænt årets første hjemmesejr med hele 34-21 over Roskilde.
Se billeder fra kampen nederst i artiklen
Det var en målfattig begyndelse, hvor begge hold brændte mange skud. Alligevel var det hjemmeholdet, som sad på størstedelen af spillet, og som fik holdt gæsterne fra at bryde sin stærke defensiv.
Efter 11 minutter måtte holdene tage en ufrivillig pause, da hal-uret pludselig stoppede med at arte sig, men det var foruden betydning for vendelboerne, som fortsatte, hvor de slap.
Selvom gæsterne fik mindsket Vendsyssels fire-måls-føring efter det midlertidige spillestop, formåede vendelboerne at fortsætte i sit høje tempo og gode defensive spil. Selv i undertal kom gæsterne ikke på lige med hjemmeholdet, og det gav Vendsyssel-kvinderne en føring på 14-9 ved pausen.
Vendsyssel H - Roskilde 34-21 (14-9)
Stillinger undervejs: 3-1, 5-4, 8-5, 12-8, 14-9 (pausestilling) 16-11, 20-12, 25-13, 28-14, 31-16
Mål, Vendsyssel: Christina Pedersen 9, Sara Madsen 5, Mette Brandt Nielsen 5, Christina Jacobsen 5, Rikke Dahl Nielsen 3, Anja Kristensen 2, Else Åsberg 2, Sofie Lassen Nygaard 1, Mathilde Hald 1, Johanne Bagger Graugaard 1
Topscorer, Roskilde: Viola Viktoria Tranberg 7
Udvisninger: Vendsyssel 2, Roskilde 2
Som anden halvleg forløb holdt hjemmeholdet fast i sit enorme overtag, hvilket også smittede af på spillet. Vendelboerne begyndte med stor selvtillid at score flere mål, mens man også fandt et dynamisk samarbejde.
Da hal-uret viste, at der var små fem minutter tilbage af opgøret, havde hjemmeholdet bragt sig foran med hele 15 mål. Det blev derfor langt fra en spændende og nervepirrende afslutning, eftersom Vendelboerne mere eller mindre havde vundet kampen allerede få minutter inde i anden halvleg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.