Vendsyssel FF

Vendsyssel har givet forsvarsspiller fri til at forhandle: - Det vil ikke være optimalt at få ham tilbage

Alexander Juel Andersen har fået fri fra Vendsyssels træning, mens han finder ud af, om et skifte til OB kan falde på plads

Alexander Juel Andersen spillede i efteråret i OB på en lejeaftale, og i disse dage skal han finde ud af, om det bliver til et permanent farvel til Vendsyssel FF. Arkivfoto: Lars Pauli
Alexander Juel Andersen spillede i efteråret i OB på en lejeaftale, og i disse dage skal han finde ud af, om det bliver til et permanent farvel til Vendsyssel FF. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:54

FODBOLD: Vendsyssel FF udlejede i efteråret Alexander Juel Andersen til superligaklubben OB, men selv om den aftale udløb ved årets udgang, er den tidligere anfører endnu ikke tilbage i Vendsyssel, der mandag genoptog træningen efter juleferien.

For Alexander Juel Andersen er i forhandlinger med OB om et permanent skifte, og derfor har Vendsyssel FF givet forsvarsspilleren fri.

- Vi har givet Alexander fri i de her dage, så han har mulighed for at forhandle færdigt med OB og finde ud af, om de kan nå frem til en aftale eller ej, siger Vendsyssel FF's sportsdirektør, Ole Nielsen.

Han er dog langt fra sikker på, at det bliver til en aftale mellem OB og Alexander Juel Andersen.

- De indikationer, jeg har fået, er, at det kan gå i begge retninger, så det er svært for mig at sige, hvad der kommer til at ske, siger Ole Nielsen.

Alexander Juel Andersen har kontrakt med Vendsyssel FF frem til sommer, men Ole Nielsen erkender, at der er behov for forsoning, hvis forsvarsspilleren igen skal trække i Vendsyssel-trøjen, efter at han i skarpe vendinger kritiserede klubbens ledelse ovenpå sidste sæsons nedrykning fra Superligaen.

- Der er løbet meget vand gennem åen siden da, men det er selvfølgelig en situation, vi bliver nødt til at vende og dreje. Det vil formentlig ikke være optimalt for nogen, at han skal tilbage hertil. Selv har han jo heller ikke lagt skjul på, at han ser sig selv spille på højeste niveau, siger Ole Nielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden