Fodbold

Vendsyssel køber tidligere AaB-målmand hos naboer

Marcus Bundgaard skifter Jammerbugt FC ud med Vendsyssel FF

Marcus Bundgaard skifter Jammerbugt ud med Vendsyssel. Arkivfoto: Lars Pauli
Marcus Bundgaard skifter Jammerbugt ud med Vendsyssel. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:15

FODBOLD: Vendsyssel FF forstærker sig på målmandspositionen, inden transfervinduet lukker mandag aften ved midnat.

Ifølge Nordjyskes oplysninger bliver Marcus Bundgaard således købt hos de nordjyske naboer og Nordicbet Liga-kollegaer fra Jammerbugt FC. Handlen indbringer ifølge Nordjyskes oplysninger Jammerbugt FC 300.000 kroner.

Marcus Bundgaard kom til Jammerbugt fra AaB i sommeren 2020. Undervejs i denne sæson har han dog mistet positionen som førstemålmand til senegalesiske Pape Seydou N’diaye.

I Vendsyssel skal Marcus Bundgaard konkurrere med førstemålmand Lukas Jonsson og reserven Nicolai Vistisen om spilletiden.

I Vendsyssel FF kan Marcus Bundgaard i øvrigt måske få selskab af en tidligere klubkammerat. Forsvarsspilleren Nikolaj Lyngø, der stoppede i Jammerbugt ved årsskiftet, spillede således med for Vendsyssel i fredagens testkamp mod Aarhus Fremad. Vendsyssel er på udkig efter en forsvarsspiller, efter at Delphin Tshiembe er stoppet i klubben.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden