Håndbold

Vendsyssel rykker ud - kan blive afløst af Hjallerup

Håndboldherrerne fra Elitesport Vendsyssel må ned i 2. division, men et andet nordjysk hold bejler til at overtage pladsen

Benjamin Rømer og Elitesport Vendsyssel må ned i 2. division.
Benjamin Rømer og Elitesport Vendsyssel må ned i 2. division. Foto: Elitesport Vendsyssel

Opdateret 03. april 2022 kl. 08:15

HÅNDBOLD: Elitesport Vendsyssel holdt lørdag, hvad der skulle vise sig at være et afdansningsbal i mændenes 1. division i håndbold.

I Arena Nord i Frederikshavn tabte de 28-35 til Ajax København, og dermed er det sidste håb om overlevelse i landets næstbedste række forsvundet for vendelboerne.

Det så ellers fornuftigt ud for Vendsyssel i første halvleg, hvor holdet flere gange var foran med et enkelt mål og gik til pause med stillingen 15-15.

Anden halvleg var dog kun 10  minutter gammel, da filmen knækkede. Ajax scorede mål på samlebånd og ændrede først lystavlen til 21-26, og så var ballet forbi.

Thomas Steffensen blev topscorer for Elitesport Vendsyssel med sine fem mål.

Mens ét nordjysk hold rykker ud af 1. division, så er det ikke usandsynligt, at et andet rykker op. Hjallerup IF vandt lørdag 25-19 hjemme over Stoholm og topper dermed 2. division, pulje 1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden