Vendsyssel tabte til oprykkere
Både Vendsyssel FF og Thisted FC løb ind i nederlag søndag
VEJLE: Vendsyssel FF sluttede søndag oprykningsspillet i Nordicbet Ligaen af med et nederlag.
På udebane tabte vendelboerne en målrig affære til allerede oprykkede Vejle Boldklub med 4-3. Wessam Abou Ali sendte med sin scoring kort før pausen Vendsyssel ud fra første halvleg med 1-1, men Vejle bragte sig foran 4-1, inden Lasse Steffensen og Ayo Simon Okosun med en scoring hver fik pyntet lidt på resultatet.
Vendsyssel FF slutter på fjerdepladsen i Nordicbet Ligaen.
I 2. divisions oprykningsspil tabte Thisted FC til en af bejlerne til oprykning, da Esbjerg fB vandt med 2-1 på eget græs. Mads Larsen og Nicklas Strunck bragte Esbjerg foran 2-0, inden Tobias Damsgaard fik reduceret til slutresultatet.
Der resterer stadig to spillerunder i 2. division, men de kan ikke ændre på, at Thisted FC slutter på sjettepladsen i oprykningsspillet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.