Håndbold

Vendsyssel-træner efter debutklø: Er ligeglad med måltavlen

Cheftræner Kent Ballegaard har fokus rettet mod næste tre vitale kampe i kvindernes håndboldliga

Kent Ballegaard fik en advarsel for brok undervejs i premierekampen, men efterfølgende var han positiv. Foto: Martin Damgård
Kent Ballegaard fik en advarsel for brok undervejs i premierekampen, men efterfølgende var han positiv. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 11:16

HÅNDBOLD: I 20 minutter af Vendsyssel Håndbolds premiere i Kvindeligaen holdt de nogenlunde snor i Nykøbing Falster, men siden knækkede defensiven samme.

Debutanterne blev løbet over ende med 25-39 af medaljekandidaterne, men det kommer cheftræner Kent Ballegaard ikke til at ligge søvnløs over.

- Det er jo ikke dem, vi skal måle os med i den her række, for de er vanvittig stærke. De kom med en sindssyg fart og straffede os benhårdt på vores returløb. Men det er ingen skam at tabe til et bedre hold, siger cheftræner Kent Ballegaard.

Vendsyssel-træneren glæder sig i stedet over, at ligatilværelsen nu er i gang, og han har allerede fokus rettet mod de tre kommende kampe, hvor Horsens, Ajax og Skanderborg venter.

- Vi har lært en masse fra den her første kamp, og så er jeg egentlig ligeglad med måltavlen. Nu kigger vi ind i tre kampe mod hold, vi kan måle os med. Det er der, vi skal have nogle point. Og derfor kan vi også glæde os over, at vi ikke fik nogen skader i premierekampen, for vi har i forvejen en smal trup. Det var sgu vigtigt, fastslår Kent Ballegaard.

Vendsyssel Håndbold debuterede onsdag aften i damernes bedste håndboldrække, hvor Nykøbing Falster var på besøg i DRINX Arena i Systen. Foto: Martin Damgård

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden