Vendsyssel Elite Badminton

Vendsyssel trak igen det korteste strå mod sjællændere

Vendsyssel Elite Badminton indkasserede sæsonens første nederlag, da Skælskør/Slagelse vandt efter golden set

Kirsty Alison Gilmour leverede sammen med Cheryl Seinen en sejr i damedouble, men det var ikke nok til den samlede sejr over Skælskør/Slagelse. Arkivfoto: Henrik Bo
Kirsty Alison Gilmour leverede sammen med Cheryl Seinen en sejr i damedouble, men det var ikke nok til den samlede sejr over Skælskør/Slagelse. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:28

BADMINTON: I de to seneste sæsoner har Team Skælskør/Slagelse snuppet en plads i DM-finalerne for snuden af Vendsyssel Elite Badminton (VEB), og da de to hold tirsdag aften mødtes i Arena Nord i Frederikshavn til et opgør i Badmintonligaens grundspil, var det igen sjællænderne, der trak det længste strå.

VEB indkasserede sæsonens første nederlag efter golden set, hvor Raul Must måtte se sig slået af Marc Caljow, der vandt 21-16. Dermed vandt Skælskør/Slagelse opgøret 4-3.

Sejre til Beiwen Zhang i damesingle, Raul Must i herresingle og Kirsty Alison Gilmour og Cheryl Seinen i damedobule sørgede for at sikre vendelboerne det ene point, som man fik via nederlaget i golden set.

Vendsyssel gav i opgøret ligadebut til den 21-årige svensker Erik Angervall, der erstattede skadede Jacco Arennds.

Sammen med Yao Lei blev det dog til det forventede nederlag til Angervall i mixeddouble, hvor Frederik Søgaard og Amanda Högström vandt med sikre 21-6, 21-10.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden