Fodbold

Vendsyssel-trup uden store forsvarsprofiler

Hverken Alexander Juel Andersen eller Sander Fischer bliver klar til fredagens superligakamp mod Randers FC

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

FODBOLD: Når Vendsyssel FF fredag aften får afgjort holdets videre vej mod overlevelse i Superligaen, bliver det i en stækket udgave. Til hjemmekampen mod Randers FC er en håndfuld profiler sat ud af spillet.

Udover Jakob Hjorth, der er blevet skulderopereret, bliver forsvarsduoen Alexander Juel Andersen og Sander Fischer heller ikke klar. De udgik begge af den seneste kamp mod Hobro IK. I forvejen sidder Moses Opondo, Sebastian Czajkowski og Mikkel Frankoch udenfor.

Vendsyssel FF skal have mindst ét point ud af fredagens kamp mod Randers, hvis de skal være sikker på at undgå gruppespillets sidsteplads, som Hobro IK aktuelt sidder på.

Slutter holdet på tredjepladsen får de to chancer for at overleve i Superligaen. Først mod treeren fra den anden gruppespilspulje, og hvis det skulle kikse, kommer endnu en mulighed mod nummer tre fra 1. division (NordicBet Ligaen).

Forsiden