Sport

Vendsyssels stolthed fik plukket finalefjerene af sig

Håbet om den tredje DM-guldmedalje i træk faldt til jorden med et brag

Cheftræner Allan Kolbro (tv.) fik ikke de ønskede toppræstationer fra sine spillere i DM-semifinalen.
Cheftræner Allan Kolbro (tv.) fik ikke de ønskede toppræstationer fra sine spillere i DM-semifinalen. Arkivfoto: Bente Poder

De har siddet tungt på den danske badmintontrone i de senere år, men tirsdag aften døde håbet om et tredje DM-trofæ på stribe for Vendsyssel Elite Badminton.

På udebane mod Skovshoved fik vendelboerne ørene i maskinen og blev nedlagt 5-2 i semifinalen. 

- Jeg er skuffet. For at vinde skulle alle spillere ramme topniveauet, og det gjorde de ikke, sukker cheftræner Allan Kolbro efter tirsdagens semifinale.

Her bragte Vendsyssel sig ellers foran 1-0, men siden skuffede singlespillerne på stribe. Victor Svendsen faldt forholdsvist klart mod Mads Christophersen og Kirsty Gilmour var ikke i nærheden af sejren mod Line Christophersen. 

Endelig misbrugte Frederikke Østergaard en matchbold for siden at tabe i tre sæt. Derfor nåede Magnus Johannesen dårligt i gang med sin kamp mod Rasmus Gemke, før den blev afblæst. Da var semifinalen nemlig afgjort til sjællændernes fordel.

Dermed må Vendsyssel Elite Badminton nøjes med at kigge frem mod en bronzekamp mod Team Skælskør-Slagelse, hvor de får fordel af hjemmebane. Den kamp spilles 7. maj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden