Verdensetter sender tidligere mester ud af US Open
Sloane Stephens overraskede stort, da hun i 2017 vandt US Open. Torsdag røg amerikaneren ud i anden runde.
Verdensetteren Iga Swiatek klarede torsdag uden problemer den første alvorlige forhindring ved US Open.
I anden runde var den topseedede polak oppe imod mesteren fra 2017, amerikaneren Sloane Stephens.
Stephens rangerer for tiden som nummer 51 i verden. Hun blev dog besejret med 6-3, 6-2 af Swiatek, der lukkede kampen på en time og et kvarter.
Da Stephens for fem år siden vandt i New York, var amerikaneren helt nede som nummer 83 på ranglisten. Stephens har på den måde tidligere demonstreret, at hun kan drille de store favoritter.
I tredje runde venter der mere amerikansk modstand for Iga Swiatek, der skal op mod Lauren Davis.
Torsdagens største overraskelse i US Open på kvindesiden stod kroaten Petra Martic for, da hun sendte fjerdeseedede Paula Badosa ud af grand slam-turneringen.
Martic, der er nummer 54 i verden, vandt 6-7, 6-1, 6-2 over den spanske favorit.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.