tennis

Verdensetteren Barty melder fra til to store turneringer

Ashleigh Barty trækker sin tilmelding til Indian Wells og Miami Open tilbage. Fysisk er hun endnu ikke klar.

Ashleigh Barty er endnu ikke fuldt restitueret efter sin sejr i Australian Open i januar. Barty melder derfor fra til de næste to store WTA-turneringer, Indian Wells og Miami Open.
Ashleigh Barty er endnu ikke fuldt restitueret efter sin sejr i Australian Open i januar. Barty melder derfor fra til de næste to store WTA-turneringer, Indian Wells og Miami Open. Scott Barbour/Ritzau Scanpix

Verdensetteren i kvindetennis, Ashleigh Barty, melder fra til turneringerne Indian Wells og Miami Open, fordi hun fysisk endnu ikke føler sig klar efter sin finalesejr i Australian Open i januar.

Det oplyser Barty torsdag.

Den 25-årige australier har gennem sin karriere bøvlet med skulder-, ryg- og fodskader.

- Desværre har min krop ikke restitueret sig, som jeg havde håbet efter Australian Open, og jeg har ikke været i stand til at forberede mig tilstrækkeligt til Indian Wells og Miami Open.

Begge turneringer er blandt de største på WTA Touren.

Indian Wells, der spilles i Californien, anses for at være den mest prestigefyldte at vinde efter de fire grand slam-turneringer og indgår som Miami Open i kategorien WTA 1000, som normalt tiltrækker hele verdenseliten.

Indian Wells begynder i næste uge, mens Miami Open følger to uger senere.

- Jeg tror ikke, at jeg er på det niveau, som er nødvendigt for at vinde disse turneringer, og derfor har jeg besluttet at trække mig fra begge, siger Ashleigh Barty.

Hun håber at være tilbage på tennisbanen i april i forbindelse med holdturneringen Billie Jean King Cup.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden