Viborg-chef foretrækker hurtigt skift af træner
Lars Friis er på kontrakt i Viborg i et halvt år mere før AaB-skifte. Det er ifølge Viborg-chef ikke optimalt.
Superligaklubben Viborg FF skal igen på trænerjagt, efter at AaB har gaflet Lars Friis fra den kommende sæson.
Friis er foreløbigt på kontrakt i Viborg sæsonen ud, men sportschef Jesper Fredberg lægger ikke skjul på, at han foretrækker et tidligere trænerskifte.
- Det er meget nyt for os, så vi skal lige have lagt en strategi, men det er da klart, at vi skal have en træner, der er 100 procent committed til at stå i spidsen for vores hold. Det er et afgørende parameter for os.
Spørgsmål: Så med andre ord duer det ikke at fortsætte med en træner, der allerede har skrevet under med en ligakonkurrent?
- Jeg vil i hvert fald gå så langt som til at sige, at det ikke er en optimal situation for os. Men der skal lige lægges en strategi. Det er meget nyt for os, da Lars afleverede sin opsigelse i går (mandag, red.), siger Jesper Fredberg.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.