Viborg FF forlænger med vigtig kulturbærer

Superligaklubben Viborg FF har forlænget med forsvarsspilleren Mads Lauritsen frem til sommeren 2024.

3F Superliga kampen mellem Vejle og Viborg på Vejle Stadion søndag den 19. september 2021 <i>Frank Cilius/Ritzau Scanpix</i>

3F Superliga kampen mellem Vejle og Viborg på Vejle Stadion søndag den 19. september 2021 Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Viborg FF har leveret en julegave til sine fans i form af en forlængelse med den defensive nøglespiller Mads Lauritsen.

Han havde kontraktudløb efter denne sæson, men har nu forlænget aftalen frem til sommeren 2024, skriver Viborg FF på sin hjemmeside.

- Han er en af vores egne drenge, der har taget store skridt, siden han vendte hjem, og er nu blevet en profil for os.

- Han er en kulturbærer, der har stærke værdier og nogle gode menneskelige evner, så udover fodboldspilleren så er vi også ekstremt glade for mennesket, siger sportschef Jesper Fredberg.

Lauritsen fik førsteholdsdebut for Viborg i 2011, men først efter at have været forbi Thisted og Vejle blev han i 2020 hentet tilbage og blev fast mand.

- Det har været fantastisk for mig at være tilbage i Viborg, hvor jeg har fået en god rolle, og jeg glæder mig bare til at fortsætte her i de kommende år, siger stopperen.

Lauritsen har spillet 53 kampe for Viborg FF. Heraf har han bidraget med 16 kampe og to mål i Superligaen i denne sæson.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.