Viborg HK forlænger bronzeduel efter tæt drama

Viborg HK slår Herning-Ikast 24-23 i anden kamp om bronzen, der nu skal afgøres i en tredje kamp.

Kristina Jørgensen og Viborg HK fik revancheret sig fra det store nederlag til Herning-Ikast (Arkivfoto). <i>Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix</i>

Kristina Jørgensen og Viborg HK fik revancheret sig fra det store nederlag til Herning-Ikast (Arkivfoto). Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg HK lever i kampen om bronzen efter en dramatisk 24-23-sejr over Herning-Ikast lørdag eftermiddag.

I en tæt, nervepirrende og nervøs afslutning blev en generelt uskøn kamp afgjort med en angrebsfejl.

De grønklædte spillere fik dermed revancheret sig for den store 16-33-lussing i den første kamp mod lokalrivalen.

Den tredje og afgørende duel om bronzen afvikles hos Herning-Ikast.

Efter en solid start af hjemmeholdet strammede Herning-Ikast sig an frem mod pausen. Via en bred vifte af målscorere fik udeholdet sikret sig en 12-11-føring efter de første 30 minutter.

Uden at trække afgørende fra fortsatte Herning-Ikast i førersædet i første del af anden halvleg.

Men takket være blandt andre en skarp Kristina Jørgensen og en træfsikker Lærke Nolsøe på straffespark åd Viborg sig langsomt ind i opgøret.

Viborg vendte 17-18 til 22-20 i en periode med en del fejl og afbrændere fra Herning-Ikast-spillerne.

Fløjspilleren Stine Andersen lavede flere vigtige scoringer. Desuden leverede målvogter Anna Kristensen vigtige redninger i en nervøs slutfase, hvor Viborg ved stillingen 24-23 brugte næsten to minutter på et angreb.

Der blev dog ikke scoret. Det gav Herning-Ikast syv sekunder til at udligne og sikre sig bronzen med en uafgjort.

Men dommerne så en angrebsfejl af Ingvild Bakkerud. Dermed var kampen afgjort.

Kristina Jørgensen blev med syv træffere kampens topscorer i sin sidste hjemmekamp for Viborg HK. Hun skifter efter sæsonen til den franske klub franske Metz.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden