Ishockey

Vildt comeback: Pirates vandt første nytårsbrag

Aalborg Pirates så ud til at være nede i sækken, men kom tilbage i lokalslaget

Julian Jakobsen i jubel. Foto: Lars Pauli
Julian Jakobsen i jubel. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 29. december 2018 kl. 11:51

ISHOCKEY: Aalborg Pirates vandt fredag aften det første af to nordjyske nytårsbrag i Metal Ligaen, da holdet på de sidste fem minutter og overtiden vendte 1-3 til sejr på 4-3 i Frederikshavn.

Dermed ødelagde de en ellers flot debut for Alexander Bumagin, der både havde assist og lavede mål i kampen.

Frederikshavn fik den bedste start på kampen, og hele Nordjyske Bank Arena troede, at russiske Alxander Bumagin havde fået en drømmedebut, da pucken røg i nettet efter knap fire minutters spil.

Russeren sendte et trækskud af sted fra venstre side af zonen, men inde foran mål havde Christopher Frederiksen lige staven på, så han kunne styre den nedad og forbi Ronan Quemener.

Føringen holdt dog ikke ikke længe for hjemmeholdet. I kampens første powerplay kunne Julian Jakobsen styre pucken i mål på et fladt skud fra Thomas Spelling.

Frederikshavn var dog generelt bedst i første periode og ramte stolperne tre gange, ligesom Dale Mitchell havde en chance helt blank i slottet, mens Aalborgs bedste tilbud kom da Thomas Spelling erobrede pucken fra Simon Grønvaldt i midtzonen og skøjtede mod mål, men her lykkedes det for Tadeas Galansky at redde.

Piraterne kom virkeligt stærkt ud til anden periode, men trods flere gode forsøg lykkedes det ikke at passere Galansy. Og i stedet var det Frederikshavn, de rkom foran.

Christopher Frederiksen sendte en puck mod mål, der kun blev halvt blokeret, og i mængden af spillere foran mål var det til sidst Alexander Bumagin, der sendte pucken forbi en liggende Ronan Quemener.

Thomas Spelling havde chancen for at udligne, da han erobrede pucken fra den tidligere pirat David Friedmann, men for anden gang i kampen var Galansky ham overlegen. Først fik han vippet pucken op i luften, og derefter kastede han sig tilbage for at slå pucken væk fra mål.

Tredje periode bød på mange pucke mod mål fra Aalborg Pirates, men de formåede ikke for alvor at skabe de store chancer.

I stedet var Frederikshavn meget direkte, da de godt midtvejs i perioden fik gang i en omstilling. Dale Mitchell lagde pucken lige på bladet af Kristian Jensen og med stor fart satte han pucken op i nettaget til 3-1. Det lignende en afgørelse. Men med fem minutter igen fik et skud fra Cam Braes fra blueline lov til at gå igennem al trafikken foran mål og også gå ind i netmaskerne.

Og med bare et minut igen lykkedes det for Mikkel Højbjerg at udligne på en hurtig omstilling efter en god pasning fra Julian Jakobsen. Og dermed skulle kampen i overtid.

Her var de ringen scoringer, og i straffeslagen kunne kun Mikkel Højbjerg score, og dermed fuldendte piraterne det vilde comeback.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden