Sport

Vingegaard tager første sejr efter Tour-triumf

Jonas Vingegaard var bedst på 3. etape af CRO Race, der sluttede på en kort, men stejl stigning

CRO Race er det første officielle cykelløb, Jonas Vingegaard kører, efter at han i sommer vandt Tour de France. 
CRO Race er det første officielle cykelløb, Jonas Vingegaard kører, efter at han i sommer vandt Tour de France.  Arkivfoto: Bas Czerwinski/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 17:06

CYKELSPORT: Jonas Vingegaard skulle kun bruge tre dage på cyklen i et officielt løb på at tage sin første sejr efter triumfen i Tour de France.

Torsdag vandt thyboen 3. etape af CRO Race, som køres i Kroatien.

Den bød på 157 kilometer fra Sinj til Primosten og sluttede på en kort, men særdeles stejl stigning, hvor rytterne undervejs også kørte på grus.

En større gruppe af ryttere kørte samlet op ad stigningen, inden Vingegaard kort før mål satte trumf på og de nærmeste konkurrenter til vægs.

Vingegaard vandt lige foran britiske Oscar Onley, mens den slovenske profil Matej Mohoric blev nummer tre. Danske Jonas Gregaard kom i mål som nummer otte, lidt over ti sekunder efter Vingegaard.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden