LGBT+

VM-ambassadør kalder homoseksualitet for en skade i sindet

Udlændinge skal respektere reglerne i Qatar, mener ekslandsholdsspiller. Homoseksualitet er ulovligt i landet.

VM-værten Qatar har fået meget kritik for sin tilgang til menneskerettigheder og lovgivning for homoseksuelle op til slutrunden, der begynder i næste uge.

Nu er VM-ambassadøren Khalid Salman, der selv har spillet for Qatars landshold, kommet i søgelyset.

I et interview med tyske ZDF giver han sin mening til kende om homoseksualitet, der er forbudt i Qatar.

- De (udenlandske gæster, red.) skal respektere vores regler, lyder det fra Salman.

- Jeg er ikke en striks muslim, men hvorfor det er haram (forbudt ifølge islam, red.)? Fordi det er en skade i sindet, siger han, før interviewet bliver afbrudt af en official.

Interviewet bliver vist på tysk tv tirsdag.

Arrangørerne af VM har gentagne gange understreget, at alle er velkomne i Qatar. Ørkenstaten forventer mere end en million besøgende under slutrunden, der skydes i gang med kampen mellem Qatar og Ecuador.

Fifa har ikke kommenteret Khalid Salmans udtalelser.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden