Fodbold

VM-trofæ vises frem i Parken til efteråret

29. september kan danske fodboldfans se VM-trofæet udstillet i nationalarenaen Parken.

VM-trofæet er 36,8 centimeter højt, vejer 6142 gram og er udført i 18 karat guld.
VM-trofæet er 36,8 centimeter højt, vejer 6142 gram og er udført i 18 karat guld. Yasser Al-Zayyat/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde kommer det ikoniske VM-trofæ i herrefodbold til Danmark.

I perioden 29. september-1. oktober vil VM-trofæet befinde sig på dansk jord.

29. september vil det være muligt for offentligheden at se trofæet på nært hold, når det udstilles i Parken. En "verdensberømt fodboldspiller" vil stå for at placere trofæet på udstillingspodiet i nationalarenaen.

Det oplyser læskedrikgiganten Coca-Cola, der er sponsor af VM og står bag et initiativ, der sender trofæet på rundrejse mellem alle 32 VM-deltagere samt 19 andre lande.

Halvanden måned efter trofæets besøg i Danmark indledes VM i Qatar. Går Danmark hele vejen, kan Kasper Hjulmand og co. tage det lidt over seks kilo tunge guldtrofæ med til Danmark.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden