Washingtons NFL-hold omdøber sig selv til Commanders

NFL-holdet, der før gik under navnet Washington Football Team, hedder nu Washington Commanders.

Efter cirka halvandet år uden et egentlig tilnavn er Washingtons NFL-hold onsdag blevet omdøbt.

Det, der før hed Washington Football Team, går nu under navnet Washington Commanders, oplyser klubben.

Navneskiftet sker, efter at holdet fra den amerikanske hovedstad i sommeren 2020 fjernede sit daværende tilnavn, Redskins. Det skete efter pres fra flere kanter.

Blandt andre havde sponsorerne FedEx, Bank of America og Pepsi opfordret kraftigt til at stoppe med at bruge udtrykket "Redskins" (rødhuder), som i USA opfattes som racistisk og nedsættende over for indfødte amerikanere.

Samtidig stoppede både Nike og Amazon med at sælge merchandise fra holdet online.

Det fik altså Washington til at droppe Redskins. Siden er holdet gået under det mere generiske navn Washington Football Team. Men ikke længere.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden