Frederikshavn White Hawks

White Hawks brød sejrstørke

Efter syv nederlag på stribe vandt Frederikshavn White Hawks 3-2 over Herlev Eagles

Christopher Frederiksen scorede til 3-2 tre sekunder før tid, da Frederikshavn White Hawks sikrede den første sejr i otte kampe mod Herlev.
Christopher Frederiksen scorede til 3-2 tre sekunder før tid, da Frederikshavn White Hawks sikrede den første sejr i otte kampe mod Herlev. Arkivfoto: Claus Søndberg

HERLEV: Busturen hjem til Frederikshavn blev med garanti noget sjovere, da Christopher Frederiksen med tre sekunder tilbage af udekampen i Herlev scorede til 3-2 til White Hawks. Ikke alene er det altid ekstra sjovt at vinde på en scoring kort før tid, men det var samtidig den første White Hawks-sejr i otte kampe. 

Det så ellers svært ud, da frederikshavnerne kom bagud med 0-1 i første periode. Der gik dog ikke lang tid før Thomas Søndergaard havde udlignet. 

Historien gentog sig imidlertid i anden periode, da Daniel Andersen bragte Herlev i front for anden gang i kampen. Men denne gang var det såmænd gode gamle Alexander Bumagin, der fik udlignet til 2-2. 

Det skete i et powerplay, der oprindeligt sendte Herlevs Victor Cubars tidligt i bad. Frederikshavn lugtede blod, for både i anden og tredje periode var det nordjyderne, der var i teten. Det lignede dog en omgang overtid, men så er vi tilbage ved Christopher Frederiksens 3-2-scoring. 

Mens Frederikshavn kunne juble over den første sejr i otte kampe, blev søndagens møde mellem Herning og Aalborg Pirates det første Pirates-nederlag i seks kampe. Piraterne kunne ikke få hul på Herning-keeper Mac Carruth, så trods 37 afslutninger mod Hernings 13, blev det til et nederlag på 0-2.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden