White Hawks-kaptajn kæmper for en OL-plads: - Det ville jo være en kæmpe drøm

Jesper Jensen mener, at Frederikshavn White Hawks har gode muligheder i slutspillet og Final4

White Hawks-kaptajnen håber på at blive udtaget til vinter-OL. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

White Hawks-kaptajnen håber på at blive udtaget til vinter-OL. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Frederikshavnerne vandt lørdag eftermiddag 5-4 over Herlev Eagles hjemme i Nordjyske Bank Arena, hvor hjemmeholdets andet periode bød på hele fire mål og en føring på 5-1.

Dog blev kampens tredje periode langt mere spændende, end det først var antaget, da Herlev Eagles fik scoret til både 5-2, 5-3 og 5-4 i kampens døende minutter. Alligevel endte hjemmeholdet med en sejr på 5-4 til sidst, men der var ikke den glade stemning i White Hawks-omklædningsrummet efter kampen, som man nok havde regnet med.

- Det var en blanding af, at vi mister pusten, og at Herlev er et farligt hold. De gjorde det samme dagen forinden mod Herning, hvor de vendte 5-2 til 5-5. De er et farligt hold, og de kæmper til det sidste, så stor cadeau til dem, fortæller kaptajnen for Frederikshavn White Hawks, Jesper Jensen.

I kampen blev han noteret for tre point ud af fem mulige, og Jesper Jensens individuelle præstationer på White Hawks-holdet har også en lidt større betydning på nuværende tidspunkt, da der er en stor chance for, at Frederikshavn-anføreren kan booke sig en billet til det kommende vinter-OL.

- Selvfølgelig vil man gerne udtages til landsholdet, når de skal til vinter-OL i februar, når nu jeg også var med til at kvalificere os i Norge tilbage i sommer. Det ville jo være en kæmpe drøm, og jeg prøver altid på at gøre mit bedste hver dag. Jeg prøver egentlig at lade være med at tænke for meget på det, men selvfølgelig, vil jeg gerne udtages, understreger White Hawks-kaptajnen.

Jesper Jensen blev noteret for tre point ud af fem mulige i kampen mod Herlev Eagles. Foto: Lars Pauli. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Jesper Jensen blev noteret for tre point ud af fem mulige i kampen mod Herlev Eagles. Foto: Lars Pauli. Foto: Lars Pauli

Generelt om Frederikshavn White Hawks sæson er kaptajnen positiv, og han ser gode muligheder for nordjyderne, når slutspillet og Final4 melder sin ankomst.

- Jeg synes overordnet, at det har været en godkendt sæson. Vi har nogle udfald, som vi selvfølgelig ville ønske, at vi kunne slette og være mere stabile og bygge på. Jeg har sagt gennem hele sæsonen, at hvis vi kan få bygget på gennem hele sæsonen, så kan vi også være med, hvor det er sjovt, forklarer White Hawks-kaptajnen med henblik på det kommende slutspil og Final4.

De to nytårsbrag mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks led endnu en gang under regeringens restriktioner, der satte en stopper for tilskuere på tribunerne. Det samme gjorde sig gældende i lørdagens kamp hjemme mod Herlev Eagles, og det er noget, kaptajnen og resten af spillertruppen håber får en ende snart.

- Vi håber sindssygt meget på, at tilskuerne kan vende tilbage. Alle vil gerne spille med fyldte haller, da det bare er så meget sjovere for alle, der er involveret, konstaterer Jesper Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden