Frederikshavn White Hawks

Se målene: White Hawks' sejrsstime sluttede efter mareridt

Frederikshavn White Hawks sejrsstime sluttede på udebane mod Sønderjyske, hvor de led et nederlag på 7-2

Frederikshavn White Hawks har vendt tilværelsen og ligger nu på syvendepladsen efter syv sejre i træk.
Frederikshavn White Hawks har vendt tilværelsen og ligger nu på syvendepladsen efter syv sejre i træk. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 19:09

De hvide ørne har for alvor vendt tilværelsen i Metal Ligaen. Efter en horribel sæsonstart og en sidsteplads er holdet nu klatret tilbage i tabellen. Men søndag eftermiddag tabte nordjyderne efter seks sejre i træk. Det skete mod Sønderjyske på udebane, hvor kampen endte med et 7-2 nederlag til nordjyderne.

Frederikshavnerne fik en horribel start i Sønderjylland. Efter knap fire minutter i første periode var White Hawks bagud 1-0 på et point af canadiske William Pelletier. Selv samme canadier fik en hovedrolle blot 30 sekunder senere, da han assisterede Villian Haag som udbyggede føringen til 2-0.

De hvide ørne fik en kort pause fra Sønderjyskes pres, men efter ni minutter var den gal i gen. Denne gang var den Rasmus Lyø, der kunne sætte pucken forbi White Hawks målmand Tadeas Galansky til stillingen 3-0. 

Men nordjyderne fik svaret igen og rejst sig med en reducering til 3-1 fra Mikkel Bertelsen, og White Hawks øjnede muligheden for at få vendt kampen. De blev dog en anelse overtændte og det førte til udvisningsminutter til både Thomas Søndergaard og Robin Johansson fra White Hawks. Dermed var Sønderjyske i powerplay, og det udnyttede hjemmeholdet til at forværre gæsternes udgangspunkt, da David Madsen fik pucken i nettet til 4-1.

SønderjyskE - Frederikshavn White Hawks 7-2
  • Ishockey, Metalligaen
  • Periodecifre: 4-1, 3-0, 0-1
  • Mål: 1-0 William Pelletier (3.54), 2-0 Villian Haag (04.26), 3-0 Rasmus Lyø (09.09), 3-1 Mikkel Bertelsen (10.26), 4-1 David Madsen (16.55), 5-1 David Madsen (01.08), 6-1 Valdemar Ahlberg (06.47), 7-1 Nikolaj Krag-Christensen (19.57), 7-2 Mans Hansson (10.46)
  • Udvisningsminutter: Frederikshavn 3x2 min, Sønderjyske 4x2 min.

Anden periode startede ligeså uheldigt som første for frederikshavnerne. Sønderjyske udbyggede føringen til både 5-1, 6-1 og 7-1 på kort tid, mens White Hawks ikke formåede at score i powerplay. Tredje periode var langt mindre målrig for sønderjyderne, men frederikshavnernes Mans Hansson formåede at score et enkelt point for White Hawks til slutstillingen 7-2.

Dermed blev det en mareridtskamp i Sønderjylland, der endte stimen på seks sejre i træk for Frederikshavn White Hawks. 

Du kan se alle målene herunder - bragt i samarbejde med Metalligaen.tv:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden