White Hawks vandt vital bundkamp - Pirates trækker fra i toppen: Se målene her
Her får du målene fra Frederikshavn White Hawks' og Aalborg Pirates' sejre fredag aften
De to nordjyske hold i ishockeyens Metal Liga havde en god fredag aften.
Frederikshavn White Hawks kravlede op på den slutspilsgivende ottendeplads, mens Aalborg Pirates øgede afstanden i toppen af tabellen.
Hjemme i Frederikshavn vandt White Hawks den vitale bundkamp mod Rødovre med 3-2. Det udfald betød, at holdene byttede plads i tabellen, så det nu er vendelboerne, der besætter den sidste slutspilsplads.
Herunder kan du se målene fra kampen. De er bragt i samarbejde med Metalligaen.tv.
- Periodecifre: 2-1, 0-0, 1-1
- Mål: 1-0 Emil Marcussen (02.36), 2-0 Mikkel Bertelsen (07.59), 2-1 Frank Gymer (09.56), 3-1 Jakob Stridsberg (49.58), 3-2 Marcus Kjær Almquist (59.39)
- Udvisninger: Frederikshavn White Hawks 3x2 minutter, Rødovre Mighty Bulls 7x2 minutter, 1x10 minutter
- Tilskuere: 1255
Lykkes det Frederikshavn White Hawks at fastholde ottendepladsen i resten af grundspillet, tyder meget på, at der venter en række rent nordjyske kvartfinaler.
Aalborg Pirates tog fredag i hvert fald endnu et skridt mod igen at vinde grundspillet, da det på udebane blev 4-2 over Rungsted Seier Capital. Det nordsjællandske hjemmehold fik ellers undervejs vendt 0-2 til 2-2, men med to scoringer i kampens sidste fire minutter tog piraterne alligevel alle tre point med hjem.
De to hold tørner sammen igen allerede lørdag i Aalborg.
Herunder kan du se målene fra fredagens kamp.
- Periodecifre: 0-2, 1-0, 1-2
- Mål: 0-1 Julian Jakobsen (07.06), 0-2 Thomas Spelling (19.13), 1-2 Maksim Popovic (38.42), 2-2 Matthias Martini Asperup (43.05), 2-3 Bo Hanson (56.54), 2-4 Tobias Ladehoff (59.03)
- Udvisninger: Rungsted Seier Capital 0, Aalborg Pirates 3x2 minutter
- Tilskuere: 823