Sport

Wildcardspiller forlænger Medvedevs problemer i Paris

Daniil Medvedev er for syvende gang af ti mulige ude af French Open allerede i første runde.

Daniil Medvedev er langt fra gode venner med gruset på Roland Garros.
Daniil Medvedev er langt fra gode venner med gruset på Roland Garros. Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Daniil Medvedev og det røde grus på Roland Garros-anlægget i Paris bliver formentlig aldrig gode venner.

Torsdag tabte den 30-årige russer i første runde af grandslam-turneringen French Open for syvende gang i ti starter. En kvartfinale er fortsat hans bedste resultat i karrieren.

Efter tre en halv times spil vandt Adam Walton 6-2, 1-6, 6-1, 1-6, 6-4.

Det var første gang, at den australske wildcardspiller, der rangerer som nummer 97 i verden, slog en spiller fra verdensranglistens top-10.

I et opgør med store momentumskift og åbenlyse russiske frustrationer var Medvedev i femte og afgørende sæt oppe med et break, men Walton brød tilbage til 4-4.

Og efter et langt parti, hvor Walton servede sig på 5-4, vandt en resigneret Medvedev ingen bolde i det afsluttende parti og blev brudt for sjette gang i opgøret.

Som sjetteseedet er Medvedev indtil videre det højestrangerede offer i herrernes turnering. Også syvendeseedede Taylor Fritz er ude.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden