Wimbledon præsenterer rekordstor præmiepulje efter konflikt

Der er 350 millioner kroner i den samlede præmiepulje ved årets Wimbledon, og det er rekord.

Ashleigh Barty strøg i 2021 til tops ved Wimbledon og fik knap 15 millioner kroner for bedriften. I marts 2022 stoppede australieren karrieren som regerende verdensetter. <i>Aeltc/Jed Leicester/Ritzau Scanpix</i>

Ashleigh Barty strøg i 2021 til tops ved Wimbledon og fik knap 15 millioner kroner for bedriften. I marts 2022 stoppede australieren karrieren som regerende verdensetter. Aeltc/Jed Leicester/Ritzau Scanpix

Der er ingen point til verdensranglisterne ved årets Wimbledon, men den samlede præmiepulje er til gengæld rekordstor.

Det meddeler arrangøren bag tennisturneringen torsdag.

Godt 40 millioner pund eller godt 350 millioner kroner er der at spille om i de forskellige rækker, og det er godt fem procent mere end 2019, hvor der senest var fuld tilskuerkapacitet. Og godt 11 procent mere end i 2021.

Vinderne af herre- og damesingle tager den klart største bid af kagen. Begge får knap 17,5 millioner kroner for deres sejr, mens de tabende finalister får cirka halvdelen.

Til sammenligning får vinderparrene i herre- og damedouble 4,7 millioner kroner til deling.

Selv om præmierne naturligvis stiger, jo længere man kommer i turneringen, er der pæne præmier til de fleste singlespillere.

Taberne i første runde i singlerækkerne henter således 435.000 kroner for deres beskedne deltagelse.

Både ATP og WTA, der er internationale forbund for henholdsvis mænd og kvinder, meddelte i maj, at der ikke bliver ranglistepoint ved Wimbledon i år.

Det skyldes et konflikt mellem forbundene og Wimbledon, der har udelukket russiske og hviderussiske spillere.

Ifølge ATP og WTA underminerer Wimbledon med sin beslutning principperne og integriteten bag verdensranglisterne.

Forbundene har ligesom Australian Open og French Open indtil nu tilladt spillere fra Rusland og Hviderusland at deltage i sine turneringer under neutralt flag.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden